Hvad er TeamGym 
 
TeamGym er det perfekte mix af rytmiske bevægelser og kraftfulde spring, en holdsport og en gymnastikform der for alvor er ved at bide sig fast herhjemme. 
 
Hvis du både er til rytme og spring, er TeamGym gymnastikken det perfekte valg. I TeamGym træner du det rymtiske og det kraftfulde. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på koordination, rytme og kraft. Teamwork og teknik spiller en stor rolle i konkurrencer.

TeamGym er en holdsport og en tre-benet konkurrence, hvor du:

  • Laver en rytmisk serie til fri musik
  • Springer på måtte. Her sætter du en række spring sammen til én samlet serie
  • Springer i trampet, som er en lille skrå trampolin. Her laver du f.eks. en salto
Alle konkurrencer foregår som hold af 6-12 gymnaster i enten herre-, dame- eller mixrækken. På mixholdene skal der være 50 pct. af hvert køn. 
 
Søgningen til vores konkurrencehold er stor og vi er glade for, at vi fortsat kan tilbyde kompetente og engagerede trænere og hjælpetrænere - ligesom vi også kan tilbyde gode springfaciliteter i Bramming Fritidscenter og på Bramming Efterskole. 
 
Har du mod på nye udfordringer, træning 3 gange om ugen + ekstra træninger og på at deltage i både Jyske Mesterskaber og Danske Mesterskaber, så byder vi, i Jerne IF, på en god trænerstab, intense, men sjove træninger og sparring på tværs af holdene og foreningen generelt. Der er opbakning fra gymnastikudvalget og heldigvis også fra forældrene.
 
Prisen er incl. konkurrencedragt, licens og gebyrer til konkurrencerne mm.
 
Micro er for alderen 7-9 år, årgang 2008-2010, dvs de må fylde 10 år i 2018
Mini er for alderen 10-12 år, årgang 2005-2007, dvs de må fylde 13 år i 2018
Junior er for alderen 13-16 år, årgang 2001-2004, dvs de må fylde 17 i 2018
 
Udtagelse til holdene kan forekomme. 
 
Ved spørgsmål kontakt Maria Christensen på tlf. 21229795
 
 
 

 

 
Winners Final 2016 hvor vores Junior mix vinder en flot 3. plads
 
 
 

 

Støt dem der støtter os